Jeg tænkte, at jeg ville dele mine bedste tips til at leve mere bæredygtigt. De er nemme at implementere i hverdagen og kræver ikke det helt store. Jeg vil lige understrege, at jeg ikke selv lever 100% bæredygtigt, og at jeg godt ved at disse små tips ikke redder verden. Det er dog trods alt bedre at gøre lidt end at gøre ingenting. Jeg håber, I kan bruge mine tips til noget.

1 – Drop engangsemballage

Jeg har droppet al engangsemballage. Min madpakke kommer i en bøtte i stedet for en plastikpose, og jeg kommer låg på mine skåle i stedet for at dække dem til med sølvpapir eller husholdningsfilm. På den måde har jeg nedsat især mit plastikforbrug, og det giver mig meget bedre samvittighed. Derudover sparer jeg også lidt penge, fordi jeg genbruger opbevaringsbøtterne igen og igen.

2 – Køb økologisk

Jeg har altid prioriteret at købe økologiske fødevarer. De er mere naturlige, og så smager de bare bedre. I løbet af det sidste års tid har jeg dog også fået øjnene op for det økologiske tøjmarked. Mine fordomme om at økologisk tøj er kedeligt og uflatterende er bragt til skamme. Økologisk tøj er lige så flot og moderigtigt som almindeligt tøj. Der er et kæmpe udvalg, og tøjet føles fantastisk på huden – jeg er især forelsket i økologisk bomuld! Jeg finder mit økologiske tøj her, hvor de har lidt for enhver smag.

3 – Brug produkter uden parfume

Når jeg køber vaskemiddel, sæber, cremer og andre husholdnings- eller skønhedsprodukter vælger jeg altid den parfumefri udgave. Jeg ser ingen grund til at vælge dem med parfume, da effekten er fuldstændig den samme. Produkter uden unødvendige tilsætningsstoffer er sundere og bedre for huden, og de mindsker desuden risikoen for allergi og andre gener. De er bedre for både miljøet og mig.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *