Sunglasses in the sand

Drømmer mig væk fra vinterkulden

16. november 2018 - ferie

Dette indlæg er sponsoreret og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter.

Det er november, og det er mørkt og koldt hele tiden. Jeg må indrømme, at det altså ikke lige er mig. Jeg har så svært ved at komme ud af sengen, når vækkeuret ringer, fordi jeg ved, hvad der venter derude. Heldigvis har jeg fundet en måde at holde min lille vinterdepression i skak. Jeg er nemlig begyndt at lede efter næste års sommerferielokation.

Ned i varmen

Jeg er typen, der gerne rejser sydpå hver sommer. Det er ikke altid at sommervejret slår til her i Danmark, og jeg synes desværre ofte, at de danske somre byder på mere regn end sol. Der var selvfølgelig sidste sommer, som var helt fantastisk, men ellers synes jeg faktisk, at sommervejret har været sløvt de seneste år.

Når man rejser til syden, er man derimod garanteret et solidt skud sol og varme, og det har jeg virkelig brug for. Desuden er det spændende at opleve andre kulturer og udvide sin madhorisonter. For et par år siden var jeg for eksempel i Grækenland, hvor jeg fik smagt en masse lækker græsk mad, som jeg ikke havde prøvet for. Det var vildt lækkert, og det er endnu ikke lykkes mig selv at lave en lige så lækker tzatziki, som jeg fik dernede.

Italien lokker

I løbet af den sidste uges tid, er jeg begyndt at surfe lidt rundt på nettet og lede efter mulige destinationer; og jeg må indrømme, at Italien lokker! Jeg synes især, at et ferieophold i Toscana ser fantastisk ud, så det kan meget vel blive sådan et, det ender med. Jeg har godt nok været i Italien mange gange før, men aldrig i Toscana-området, så jeg kommer helt sikkert til at opleve en masse nye ting. Italien plejer i hvert fald aldrig at skuffe, så mon ikke det bliver en dejlig og solrig ferie?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *