Kørekort

Jeg skal til at tage kørekort!

28. juni 2018 - Blog

Dette indlæg er sponsoreret og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter.

Nu skal det være. På lørdag fylder jeg 28 år, og jeg har stadig ikke erhvervet mig et kørekort. Det skal der laves om på. Normalt er min kære mand Christian nødt til at køre, og det er både han og jeg ved at være træt af. Selvfølgelig har jeg min cykel, som kan transportere mig mange forskellige steder hen, men jeg savner at kunne sætte mig ind i bilen og køre. Det er især irriterende at være på cykel når jeg tager i IKEA, for det begrænser vitterligt mine indkøbsmuligheder. Det samme gælder når jeg skal handle stort ind på vej hjem fra arbejde, og ender med at ikke kunne få plads til halvdelen af det i min cykelkurv. Også her kunne det være rart at smide varerne ind i en bil og køre hjem.

Her skal jeg tage mit kørekort

Jeg har besluttet mig for at tage kørekort hos Stjernqvist, som jeg har hørt en masse godt om. Min veninde Lotte tog sit kørekort der for et par år siden, og hun har udelukkende haft gode ting at sige. Hun fortalte mig, at hun havde verdens rareste og roligste kørelærer, som gav sig god tid til at lære hende tingene grundigt, og som samtidig kunne komme med konstruktiv kritik. Hele forløbet gik som planlagt, og hun bestod både teoriprøve og køreprøve i første hug.

På mandag bliver det min tur til at starte på kørekortet. Jeg skal starte med at have nogle teoritimer, før jeg kan få lov til at komme på manøvrebane og herefter køre på vejen. Inden jeg starter på selve kørekortet, skal jeg først have mig et førstehjælpskursus.

Jeg har valgt at tage mit førstehjælpskursus igennem min lokale ungdomsskole, da jeg fandt den bedste pris der. Jeg skal tage kurset her i weekenden, og jeg får det overstået på 2 dage. Jeg glæder mig rigtig meget til at starte, for jeg tror det bliver et godt og lærerigt kursus. Det er så vigtigt at kunne yde førstehjælp, og man ved aldrig hvornår man får brug for det. Jeg kunne for eksempel få brug for det i toget, hvis en person falder om med hjertestop, eller hvis jeg kommer ud for en ulykke i trafikken, hvor er der tilskadekomne personer. Jeg kan godt lide tanken om at være i stand til at hjælpe andre mennesker, og derfor glæder jeg mig til at lære mere om førstehjælp generelt og mere specifikt om færdselsrelateret førstehjælp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *