Flot indpakkede julegaver

Mine juleønsker 2018

19. november 2018 - Blog

Dette indlæg er sponsoreret og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter.

I forbindelse med mit tidligere indlæg om min nye julesweater kom jeg rigtig i julestemning. Derfor tænkte jeg, at det kunne være hyggeligt at dele mine juleønsker med jer. Måske kan det inspirere nogle af jer til at sætte flere ønsker på jeres egen, og ellers håber jeg i hvert fald, at det kan fyre lidt op under julestemningen.

Spisebordslampe

Jeg tænker at starte fra toppen. Øverst på min liste står en Caravaggio-lampe. Det er en smuk lampe i et enkelt design, og jeg forelskede mig i den ved første øjekast. Den vil passe perfekt over mit spisebord, så jeg håber virkelig, at den ligger under træet. Det er dog en lidt dyr gave, og prisen er lidt over familiens normale gavebudget – men mon ikke nogen af dem kan slå sig sammen, hvis det er?

Selvforkælelse

Der er ikke noget bedre, end at blive overrasket. Derfor sætter jeg hvert år selvforkælelse på min ønskeliste. Det kan være alt fra en god body scrub til en tur til frisøren – det er kun giverens fantasi, der sætter grænser. Jeg elsker at få den slags gaver og bliver altid glad for dem. Jeg sætter stor pris på, at personen har brugt tid på at udvælge en gave specielt til mig. Og så er det bare altid lækkert at forkæle sig selv.

Tøj, tøj og mere tøj

På min ønskeliste er der også en masse forskelligt tøj. Jeg plejer altid at holde ekstra øje i butikkerne op til jul. Finder jeg noget, jeg kan lide, prøver jeg det. Hvis det sidder godt, skriver jeg det på min ønskeseddel. Så er jeg sikker på at få noget, jeg kan både lide og passe, og jeg slipper dermed for at skulle ud at bytte det efter jul. I år har jeg fundet to striktrøjer, et par bukser, en skjorte og et bælte, som alle er røget på listen, så jeg forhåbentlig kan skyde det nye år i gang med stil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *