Jeg er ikke den store fan af rengøring, og tænker at de fleste af jer har det på samme måde. Derfor vil jeg gerne dele mit seneste rengøringsrelaterede køb med jer. Det har nemlig gjort min rengøringsrutine væsentlig nemmere.

Investeret i en ledningsfri støvsuger

Jeg har simpelthen købt mig en ledningsfri støvsuger, og det elsker jeg mig selv for. Før skulle jeg flytte stikket mellem tre forskellige stikkontakter for at kunne nå rundt i hele hjemmet, og det gjorde støvsugningen besværlig og knapt så bekvemmelig. Nu kan jeg i stedet tage det hele i én omgang uden at skulle holde pauser undervejs. Den ledningsfri støvsuger er også langt nemmere at manøvre rundt end min gamle støvsuger, som var både tung og ikke særlig handy. Nu kan jeg nemt komme bag sofaen og under sengen, hvilket gør støvsugningen meget mere overskuelig.

Hvis du lige som mig ikke jubler over at skulle støvsuge, kan du gøre det hele lidt nemmere for dig selv med en ledningsfri støvsuger. Hvis du er heldig, kan du måske finde et godt tilbud i anledning af januarudsalget. Det gjorde jeg, og jeg købte min her.

Januars bedste køb

De fleste synes at januar er en hård omgang, fordi det er svært at komme i gang igen oven på juleferie og nytårschampagne. Men jeg elsker faktisk januar, og det skyldes primært de mange lave priser til januarudsalget. Som I ved, elsker jeg at shoppe, så jeg udnytter altid, at der er mange penge at spare i butikkerne, og i år er ingen undtagelse. Derfor siger det altså ikke så lidt, når jeg fortæller at min nye støvsuger faktisk er det bedste køb, jeg har gjort i her i januar måned. Nu er vi selvfølgelig kun halvvejs igennem, men jeg er ret så sikker på, at den stadig ligger øverst på listen, når måneden er omme.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *